Trafikpropper på de italienske veje op til weekenden

Ferien er så småt ved at starte i Italien, og det forventes at op til 8 mio. biler vil bevæge sig ud på vejene idag fredag.

Det vil især være vejnettet i det sydlige Italien, som vil være kraftigst belastet når alle drager mod sol, vand og badestrande.

8 mio. fattige i Italien

8 mio. – det er tallet på det antal mennesker som lever under det der kaldes fattigdomsgrænsen, for at være helt præcis drejer det sig om 8 mio. og 78 tusinde mennesker – hvilket svarer til 13,6% af landets befolkning.

Problemet er størst i det sydlige Italien, hvor fattigdom er et 5 gange så udbredt fænomen end i resten af landet.

Lottopulje på 110 mio. euro

110 mio. euro – det er beløbet på puljen i det i italienske lottospil Superenalotto. Et fuldstændig astronomisk beløb, som bare i den foregående uge er steget med 10 mio. euro.

Folk valfarter til kioskerne for at købe lotto-sedler, i håbet om at det lige netop bliver dem som vinder dette fantastiske beløb.

Forbud mod at mødes på gaden

Borgmesteren i den norditalienske by Pordenone har udstedt forbud mod større samlinger offentligt, selvom det blot drejer sig om 2 personer som mødes, bliver lidt højlydte og ikke udviser tilstrækkelig hensyn til andre i området.

Italiensk svømmer tager VM-guld, dansker får sølv

Den italienske svømmer Alessia Filipi vandt guldmedalje ved 1500 m freestyle under VM som iøjeblikket afholdes i Rom.

Under det meste af løbet lå danske Lotte Friis til at vinde guld, men blev på det sidste indhentet af den italienske svømmer. Lotte Friis tog herved sølvmedalje i tiden 15.46.30.

Napoli

Toscana

Italienske bjerge

Bøde for at tisse i Venedigs kanaler

Venedigs borgmester Massimo Cacciari opdagede mandag nat en trængende mand, som tilsyneladende ikke kunne nå at finde et toilet og derfor benyttede sig af de mere nærværende kanaler for at klare sit ærinde.

Manden blev bedt om at forsvinde ellers ville borgmesteren tilkalde politiet, forlyder det fra borgmesteren selv.

Nye regler for de traditionelle heste-væddeløb

Hestene som bruges i Italiens velkendte palio-væddeløb hver sommer, får nu bedre vilkår som følge af nye regler som er blevet præsenteret af Sundhedsministeriet.

De nye regler er designet meget omhyggeligt så at de ikke bryder den fine balance som eksisterer mellem respekten for de lokale kultur traditioner og beskyttelse af de heste som er involveret i løbene.

Page 1 of 41234

Annonce

Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes